Sunday, December 25, 2011

Happy holidays from NYC

Tiden flyver. Det samme har jeg gjort fra San Francisco til Lubbock og derefter til New York City, hvor jeg er nu i selskab med gode venner - endda med glædeligt besøg fra Danmark!
Ledte efter Julemanden, men uden held..
Jeg var i Lubbock i 4 dage, hvor jeg besøgte Mads, en kammerat fra København, som har læst på Texas Tech det sidste semester. Det var fedt at opleve en sådan en lille by i det nordvestlige Texas, og hvordan den afhænger af byens college (Texas Tech). Sammen med Mads tog vi rundt og så lidt på det omkringliggende og rundt omkring i selve Lubbock. Et par rigtig gode dage, som gav et indblik i hvordan en mindre amerikansk by fungerer.
Herefter gik turen mod NYC, hvilket jo er en super fantastisk by, som jeg helt sikkert vil tilbage til - enten på ferie eller for at skulle leve og arbejde. Der er blevet shoppet, vandret rundt og spist god mad! Vi har været inde at se Lion King, hvilket var en fænomonal oplevelse, og på juleaftensdag var Anders og jeg inde at se NY Giants mod NJ Jets - en amerikansk fodboldkamp mellem de to store New Yorker-hold. Oplevelserne er dyrere her, men også større og vildere!
Football: NJ Jets vs. NY Giants
Jeg har endelig fået anskaffet mig en dyr recept til insulin her i USA. Jeg prøvede ellers at skrive til den Amerikanske Diabetes forening for eventuel hjælp, men fik bare et "Du bør rejse med dobbelt så meget insulin til hele din rejse og så skal du have en international recept". Jo tak for det. Så jeg fandt en "drop in doctor NYC" og fik booket en tid online, kommer derned og får betalt de 100 USD, man nu skal betale for at komme til, kommer ind siger hvad jeg skal have, får det og går ud igen. Alt for latterligt, at man skal betale for at få sådan en recept, når man er diabetiker. Der burde jo være et slags identifikationskort med chip, hvormed man kunne købe sin insulin verden over. Kom nu ind i teknologikampen diabetesfirmaer!
Med min nye Kindle er jeg gået igang med at læse den klassiske "Hitchikers guide to the galaxy" og den intellektuelle "A brief history of time", som er nørdet men spændende, mens der bliver lyttet til Kurt Vile - Smoke Ring For My Halo - et lækkert og anbefalelsesværdigt album til en stille stund.
Vi havde forresten en fremragende juleaften med spisning på restaurant og hygge på Manhattan bagefter - uforglemmeligt, helt sikkert. Jeg håber at julen har været ligeså god for alle dem der måtte læse dette :) Kom godt ind i det nye år, hvor jeg vil fortsætte mine poster fra Brisbane, Australien!
Juletræet fra Texas Tech, Lubbock
Mvh. 
Simon

No comments:

Post a Comment