Man bør folde

Ikke bare for miljøets skyld også for synets. Det skyldes hovedsageligt kloakerne, der er for dårlige til at sluge det hele, og derfor har store chancer for at blive stoppet - hvilket i værste tilfælde giver dumme situationer, hvis man ikke er et offentligt sted og er fræk nok til at smutte. Derudover kan man argumentere for, at det er bedre for miljøet, men det er vidst bare et utilsigtet plus. Grundet tilstopningen er det derfor også nødvendigt, at der altid er en skraldespand i nærheden (maksimalt en armlængde i afstand, ellers er det noget bøvl). Skraldespanden kan have forskellige dimensioner, men er heldigvis oftest med låg. Det kræves dog stadig, at låget bliver åbnet (i tilfælde sådanne forefindes), hvorfor man helt klart bør folde. Om det mindsker lugten en smule kan diskuteres, men det sørger i al fald for, at man kun ser papir.
Efter en noget smadret tur er Anders og jeg ankommet til Quito i god behold. Fra Mexico City tog vi forskellige fly, der førte mig over Panama City og Anders over Bogota. Planmæssigt skulle vi ankomme omkring kl 22:30 lørdag d. 24., og kom også fint med begge vores fly fra Mexico City og landede i vores mellemstationer. Herefter ville mit flyselskab det anderledes for mig, og vejret ville det helt anderledes for Anders. I Panama var der ingen plads i flyet til mig, hvilket betød, at jeg ikke kunne komme med. Jeg måtte derfor acceptere et 5-stjernet hotel inde i byen med alt betalt. Jo tak. Anders derimod blev grundet vejret sendt til Guayaquil og måtte vente til kl. 03 om natten til at flyve til Quito, hvor han ankom kl. 05. Vi mødtes derfor først i Quito søndag over middag på et hostel, hvor vi tog en overnatning.
Vi har fra starten haft planer om at arbejde en månedstid som frivillige i Ecuador, og igennem en kontakt jeg fik i Danmark, bor vi nu hos Galo – lederen for organisationen ”Ñeque, mas Ñeque”. Super fantastisk. Galo og hans familie (kone og to børn) er utrolig flinke og åbenhjertige, og selvom de ikke kan snakke engelsk, klarer vi os med fagter og det spansk vi nu kan snakke. Det er jo også bare den suveræne mulighed, for at få lært sproget bedre! I Mandags var vi for første på besøg i organisationen, hvilket var en rigtig god oplevelse. Børn er sgu seje – ingen umiddelbare fordomme og er ikke bange for at sige hej! Vi blev fordelt således, at Anders er hos de ”store” (9-12 år), og jeg er hos de små (5-8 år). Det er stille og roligt; vi hjælper dem med lektier, prøver at snakke med dem og sørger for de hygger sig med leg og spil. Hvis nogen kunne tænke sig at give en hånd langtvejsfra, bliver midler tager imod med kyshånd på: http://nequedanmark.dk/side3.html. Vi kan forsikre jer om, at pengene bliver vel brugt!
Vi har fundet et par spansk skoler, som vi skal have kontaktet, og som vi håber på at starte hos i morgen. Anders har med sit franske og en smule italiensk fanget det spanske rigtig hurtigt, men vi har begge meget at lære endnu. I eftermiddag/aften skal vi til fodbold – Sydamerikas svar på Europas Champions League. De Ecuadorianske mestre fra Quito mod de Argentiske mestre. Ya me vi.