Friday, September 23, 2011

Leaving Mexico

Da jeg var i Ciudad del Carmen hos en CS'er, blev jeg spurgt om, hvad der imponerede og ikke imponerede mig omkring landet Mexico. Det synes jeg sgu var ret svært at svare på. Når man nu kommer fra et land som Danmark - som man kan lide, hvor der er stor velfærd og et veludviklet system, er det et dårligt udgangspunkt for en fair sammenligning. Jeg prøvede dog alligevel at komme op med ting til de to perspektiver.
Hvad der imponerer mig er, at Mexico faktisk holder sammen som land og til dels fungerer (landet er jo ikke lukket ned, der er ikke som sådan borgerkrig og folk der bor her har en hverdag). Dette finder jeg helt utroligt på baggrund af befolkningens manglende tro på regeringen (korruption),  den stigende og daglige vold, manglende uddannelse og generelle holdninger og ambitioner hos folket (hvilket helt sikkert også ligger til grund i uddannelsen..). Det er jo egentlig helt vildt hvad der sker her af kriminalitet, og hvor lidt vi ved - specielt som Europæerer. Den forskellige kultur, dejlige temperatur og flotte landskab imponerer mig da også og er klart med til at gøre det hele super interessant, men det er ligesom givet.
Hvad der ikke imponerer mig er de klassiske turist-fuskerer, der har moral som en sten, og de ovennævnte korrupte folk og store mængde vold. Hvordan kan man have det godt med at sælge sit land på denne måde? For mig at se, er det overhovedet ikke langsigtede tanker. 
-- jeg sidder lige nu på terrassen af en lille meget farverig hyggelig restaurant. Vi har udsigt over Plaza Santa Catarina, et stille og fint torv med masser af beplantning. Solen skinner fra en blå himmel og fra Mexico City's 2200 meter, betyder det omkring 21 graders varme. Jeg glæder mig til at spise og ser frem til Frida Kahlo museet og det store marked "La Merced". --
Restauranten havde endda en
Cola Zero til sukkerdrengen!
Maden var god på restauranten. Da tjeneren ankom med tallerknerne, spottede jeg en tallerken som var godt snasket ind i et samsurium af salsa, ost, kød og nachos. Lige efter mit hoved. Den anden tallerken kunne jeg se var Anders' (en kyllinge salat, han har haft lidt ondt i maven, så han ville prøve lidt grønt) og den tredje lignede en fin morgenmads anretning med spejleæg, chorizo og ost. Anders fik sin salat, jeg fik morgenmadstallerknen og Luise den snaskede anretning. Luise og jeg kiggede på hinanden og var heldigvis begge enige om, at det var bedst at bytte. Så som skrevet, maden var god på restauranten.
Vi ankom til Mexico City i forgårs (d. 21 september) og i morgen flyver Anders og jeg til Quito og Luise flyver tilbage til Danmark. Selvom der måske ikke er meget, der umiddelbart imponerer omkring landet, så er kulturen klart anderledes, og det har givet nogle rigtig gode oplevelser. Den sidste uge har været helt speciel med "Día de la Independencia" (Mexico's uafhængighedsdag), som vi fejrede i Oaxaca, og igår aftes på en Mariachi restaurant her i Mexico City. Fest og farver kan de finde ud af - hvilket måske også skyldes deres glade indtagelser af Mezcal og Tequila...
Da temperaturen er faldet har det også betydet et par IE (enheder) ekstra af min langtidsvirkende insulin. Det har passet fint, og jeg tænker at holde den her, indtil vi forlader Quito, der også ligger højt, hvorimod det kun bliver varmere igen sydpå.
Hovedet er ømt i dag, så det går stille til. Jeg tror, at vi går en tur rundt omkring torvet og ellers glæder vi os alle til i aften, hvor skal vi se "Lucha Libre" (Mexicansk wrestling). Jeg tror det bliver en oplevelse, der kan beskrive med ordet "awesome" (synes ikke helt det danske fremragende/fantastisk dækker helt). Nu må vi se..

No comments:

Post a Comment