Gode oplevelser, fangst og sygdom..

En rigtig god kamp i fredags. Størstedelen af pladserne på stadion var i gule farver, da Ecuador (i gult) mødte Venezuela i den første kvalifikationskamp til VM i Brasilien 2014. Det var ikke den mest velspillede kamp, men Ecuador formåede alligevel at vinde 2-0 (.. her ugen efter, vandt Venezuela faktisk over Argentina, hvilket også var først gang nogensinde, men stadig et cadeau til Ecuador). Lørdag morgen drog Anders og jeg afsted for først at mødes med Sam fra vores arbejde (Neque), og derefter tage bussen mod nord og Otavalo. Otavalo er en by med en rigtig stor del oprindeligt indfødte (altså før Europæerne trådte til..), hvilket jeg formoder også er grunden til, at byen har et kæmpe marked med alskins stof og tøj i hele farvepalletten og at alle mændene har hestehale.
Efter at Anders havde købt en Aztekerhat, Sam 3-6 tasker og jeg intet, tog vi mod Cascada de Peguche, da Sam aldrig havde set et vandfald før, det var noget fesent, så efter at Sam var kommet sig over sin iver, drog vi mod vores hostel. Et meget fredsommeligt sted, som vi alle var betaget af, og som gav mig et par stille momenter..

At stå og kigge ud over en grøn skov, hvor solens stråler giver pletter af lys indimellem, med slanke høje træer, vildt buskads og lyden af vandfald i baggrunden, er fantastisk.

At ligge i en hængekøje midt i en sky, som skaber en intethed og vier en mild kold brise, alt imens fuglene synger og råb fra den nærliggende travle fodboldbane rammer bjergene, dét er afslapning.

At være fuld af øl og rødvin, nyde svimmelheden der går over én, lugten fra kaminen fedtede kort og sjove bemærkninger, mens musikken spiller, betyder at man nyder livet.

Poetisk.

Med vildt hår og blanke øjne stod vi op dagen efter og tog en taxi direkte til Laguna de Cuicocha, en sø der ligger i et krater 3200 meter over havets overflade. Et smukt syn, som af samme grund skal vises:

Da vi lige havde startet vandringen, stødte vi ind i et rigtig flinkt par som bor nær Lake Tahoe, USA. De inviterede mig til at komme forbi og vise mig rundt, da Anders og jeg nu har sat et ekstra mål på turen, nemlig USA. Så den 2. december flyver vi til Los Angeles fra Rio de Janeiro og den 8. flyver Anders til NY fra Las Vegas, hvorefter jeg så tager nordpå. Men der er jo et par måneder til endnu.  Efter at have vandret i roligt tempo fra omkring kl. 10:00 til kl. 13:30 og var nået godt halvvejs rundt, valgte vi at vende om, da vi ikke havde noget mad med og var godt sultne. Vi spiste på en restaurant (god mad - mør kylling, pomfritter, ris, guacamole og salat) og fik derefter et (gratis!) lift bagi en ladvogn af nogle flinke Ecuadorianere. Rigtig god weekend med gode oplevelser!

I mandags lykkedes det mig endelig, at få min første NovoPen 3 i hus. Fangsten skyldes mit held, som selvfølgelig altid skal søges, og den umådelig flinke Novo medarbejder med base i Quito, kaldet Max. Max kørte ud med pennen til mig, og gjorde det dermed muligt for mig at overleve. Det fik han en krammer og mange gange tak for :) Så igår fik jeg købt insulin til denne NovoPen, hvilken er den samme som jeg allerede bruger, men i små flasker, kaldet PenFill, og en ekstra langtidsvirkende Solostar (Novo har forresten søgt om tilladelse til salg af deres nye bombe af en langtidsvirkende insulin, som forhåbentlig kommer på markedet i 2012 - interessant! Og nu jeg er ved interessante artikler: Forskere støttet af JDRF, har fundet en metode til at få beta celler, der producerer insulin, til at regenerere!). Så alt er godt - næsten.

Jeg er nemlig syg, som i en feberlignende tilstand. I går og i dag har jeg været forkølet, snot i hele ansigtet og en følelse af en ballon, der pustes op inde i hovedet, gør mig træt og ugidelig. Det er blevet bedre i dag, så jeg håber det er væk i morgen. Det har skudt Anders og mine planer lidt, men vi skal nok nå at få klatret en vulkan..