Af den rette støbning

New Zealands sydlige ø er et fantastisk smukt landskab skabt af to store kontinentalplader. Det betyder at når disse plader er i bevægelse, opstår der ofte jordskælv. Den største by på den sydlige ø, og min første destination, Christchurch – har været ekstremt uheldig med disse uforsætlige besøg af naturfænomener. Siden et stort jordskælv (målte 7.1 på Richter skalaen) i 2010 har byen været ramt af massive efterskælv; værst i 2011 hvor omkring 1/10 af byens 400.000 indbyggere få dage efter havde fået nok og forlod stedet. Man forstår dem godt. Det virker lidt sært at leve et sted med sådan en tilfældig fare hængende over hovedet, men New Zealænderne er bare af en anden støbning.

Christchurch Centrum

Siden Englænderne kom i 1800 tallet har Maorierne kæmpet for deres land og har modsat de Australske aborignals klaret at blive en del af samfundet og får nu kompensation for det tabte land. New Zealand var heller ikke som Australien en fangelejr, men nærmere et nyt land, som skulle tilflyttes – hvilket Maorierne dog allerede havde gjort længe før med hytter, marker og forsvarsværk. Se det synes jeg er mere interessant end en gruppe fredfyldte nomader!

Jeg er imponeret over at folk i Christchurch holder ved, for byen ligner virkelig noget der har været udsat for terror: igennem vinduer på forladte bygninger, kan man se genstande som f.eks. planter, bøger og computere, der tyder på tidligere aktivitet og en pludselig hastig udvandring. Det virker helt skræmmende, men så når man til disse containere (hvilke bl.a. er printet med Mærsk på siden (de har gratis reklameplads for millioner hernede)), som er blevet bygget om til forskellige forretninger og caféer. De kalder det Re:Start og denne containerpark med meget passende navn skal med et friskt look (og fremragende kaffe!) være med til at starte livet i Christchurch op igen!

Re:Start, Christchurch

På vejen mod min næste destination – Twizel – kører vi igennem et fantastisk grønt bakket landskab med stedvise samlinger af hvide prikker. De hvide prikker er hovedsageligt højtgående merino får, der er kommet hertil fra Australien og trives så godt, at man ikke har noget videre imod at ramme én på vejen. De burde nu heller ikke klage, for får er en kæmpe forretning i NZ – det førnævnte merinotøj er heller ikke ligefrem billigt!

Da vi nærmer os landsbyen Twizel, bliver jeg spurgt ”What are you going to do in Twizel?”. ”Erhh, I don't know really..”. Det fandt jeg hurtigt ud af. Efter at have siddet 2½ timer i solen og læst, blev jeg mødt af en smilende solbrillebærende gut. Darryl er hans navn og fætter til en ”mate”, som jeg mødte i Brisbane. 25 år, elektriker og alene far til en datter på snart 5 år. En lidt anden position end min – og sikke én.  

Radio Twizel - det tyder på landsby, hvilket er sandt.

Jeg lånte idag en bil og kørte op til Hooker Valley (navnet betyder ikke, hvad jeg først tænkte..), hvilket er lige ved foden af Mount Cook - New Zealands højeste bjerg (3,754m - og eftersigende de hurtigst "voksende"). Jeg stod op klokken "før solen stod op" og havde turen fuldstændig for mig selv hele vejen op!! Ikke andet end fantastisk. Specielt var det, da solen nåede over bjergets tinde :)

Goddag!