Bare fordi der skal flere til

Klokken 18:07 torsdag d. 12. juli og imellem mørket udenfor tisser det ned. Det har det gjort nu i næsten en uge, samtidig med en nogenlunde konstant hovedpine har ramt mig, hvilket jeg bebrejder en for lille dosis basal insulin. Regnen er ikke bare en kold dansk bygeregn, men en vedvarende og lun skylle, som dog stadig gør sit til motivationen for at gå udendøre. Jeg er derfor begyndt at pakke - eller det blev det faktisk aldrig til, da tasken jeg har købt er for lille og skal byttes, og værelset skulles ryddes op, hvilket tog sin tid - til mandagens rejse mod New Zealand.

Jeg har fem bolus (hurtigvirkende) insulin tilbage, så der skulle være mere end nok til den sidste måned, inden jeg rammer Danmark. Den basale insulin bliver jeg derimod nødt til at købe én mere af, specielt efter at jeg nok hæver dosisen. Jeg vil opbevare insulinen på samme måde som førhen - i en termokande med vand, som jeg tager sørger for at sætte på køl hurtigst muligt. I fly hvor der ikke er køleskab, kan nogle isterninger klare turen. Jeg har omkring 200 nåle og henholdsvis 300 og 100 teststrimler til mine to blodsukkermålere tilbage. Alt godt der, lige så snart jeg får købt endnu en basal insulin og lidt (sikkerheds-) sukker til rejsen. Desuden skal jeg have taget mit HBA1c, kaldet langtidsblodsukker, som "afslører" hvordan mit blodsukker har været de sidste tre måneder.

Jeg tror ikke, at der er flere udvekslingsstuderende tilbage - i hvert fald ikke nogen, som jeg har haft kontakt med. Heldigvis har jeg de gode Australske gutter, som jeg har hængt ud og været på tur med efter mine eksaminer og certificering var overstået. Alle eksaminer blev afsluttet med et fint resultat, og jeg har indtil videre opnået første skridt i PRINCE2 Project Management certificeringen kaldet Foundation. Så langt så godt :)

Cedar Creek

Jasper's familie

På hvaltur i Surfers

Med Jasper (der har en dansk far og som jeg mødte i januar) har jeg været rundt at se en del her i Brisbane, senest badet i åen ved Cedar Creek og mødtes med Jasper's familie i Ballina for at fejre hans mormor, hvorefter vi tog den sidste tur i Stillehavets store bølger. Badningen i åen var meget kold og gjorde ens manddom noget mindre, hvorimod den sidste tur var vandets temperatur varmere end luftens. Igår, onsdag d. 11. juli, tog jeg selv på tur til Surfers Paradise for at se på hvaler. Grundet hård vind, store bølger og en del regn blev turen dog ikke som alle havde håbet. De fleste lå og kæmpede med at holde frokosten indenbords, mens jeg - ærlig talt - nød det og var glad for ikke at have brugt ekstra på søsygepiller. Vi så tre pukkelhvaler, to af dem helt tæt på. Det var ikke mange i fht. de 14, som de havde set om formiddagen, da solen også var fremme, men stadig en god oplevelse.

Det er sjovt med de oplevelser - og det man glæder sig til. Da min mor spurgte angående hvalturen, svarede jeg "jamen, det var da fint". Der gik det op for mig, at mange af de oplevelser jeg tager mig, er egentlig ikke mine ønsker - eller de er ikke mine interesser, men nok mere andres. Ikke helt An Idiot Abroad, men alligevel. Jeg gør det hovedsageligt fordi, at jeg kan - og fordi nu er jeg her jo, så hvorfor ikke? Det virker sådan lidt åndsvagt. Folk derhjemme tænker nok "Hvis ikke du er tilfreds, vil jeg sgu gerne bytte, så kan du tage hjem", men det gider jeg egentlig ikke. Problemet bunder højst sandsynligt i, at jeg slet ikke ved, hvad jeg egentlig vil. Hvor faen jeg skal hen og hvad jeg skal lave?! For eksempel: på mandag rejser jeg til New Zealand, og det rør mig ikke! Jeg vil gerne stå lidt på ski - mest for at sige, at jeg har gjort det, springe i faldskærm og hvad der nu ellers kan springes ud fra. Naturen skal da også have et kig. Tjaa.. Der skal flere til og jeg glæder mig sgu nok også, men jeg er bare for sløv til at indse, at det allerede er på mandag. Desuden er jeg sulten.


Da jeg gik på universitet i Aalborg, havde vi et kursus i at arbejde sammen som et hold. Én ting som jeg specielt husker fra dette er, at når man laver en fejl, skal man stå frem og sige "Jeg har lavet en fejl". På denne måde kan man lære af sin fejl. Grundet min holdning om, at man altid kan prøve, rodede jeg mig ud i en ubalance af menneskelig karakter. Noget jeg har lært var dumt, da jeg lavede en stor fejl ved at lyve og dermed såre nogle venner, som jeg holder af. Det er ikke godt, og det er jeg slet ikke stolt af. Noget blæk vil ikke forandre det, men vil minde mig selv om rodløsheden og den mangel på integritet, som jeg oplever.