Sidste stop – Singapore

Jeg kom til Singapore med tanken om, at jeg ikke gad at være turist, men hellere slappe af og møde nogle mennesker. Som tænkt, så gjort – jeg havde et par rigtig gode dage under solen i Singapore. Torsdagen gik med lidt vandren rundt og herefter frokost med en gut fra mit hostel. Derefter stod resten af dagen på Singapore's 47 års fødselsdag sammen med en masse andre couchsurfere – stort show med jetfly, både, faldskærmsudspringere og masser af fyrværkeri gjorde det at drikke alkohol mere seværdigt (for én selv i det mindste..). Her mødte jeg Oryx en flink filipiner, som jeg endte med at hænge en del ud med.

Fredag stod i indkøbets og vandringens tegn, da jeg hovedsageligt manglede boksershorts (de gamle røg sgu ud, så slap jeg også for at vaske!) og et par andre småting. Varmen og al gangen gjorde at mit blodsukker niveau var lidt svært at styre. Nogle müsli-barer og mindre mængde daglig basal insulin (nu kun 12 IE) klarede sagerne.

Lørdag stod på en tur til resort øen Sentosa og dens usandfærdige (get it?) strand. En vanvittig glad stemme med vekslende toneleje som en ægte sælger, gjorde livet meget bedre i den gratis bus på resortet - ”Hi there and welcome to Sentosa! Are you looking for a great time – you have come to the right place! If you're into water rides you should try our … blah blah”. Velkommen til turistfælden sagde han. Med kritiske øjne var stranden ret hård, sandet groft og havde udsigt til et væld af godsskibe, deriblandt et dansk (gæt selv), men med solen fra en skyfri himmel nåede graderne vel de 35, mens en stille brise fik palmernes blade i let bevægelse.

Senere på dagen mødtes jeg med Oryx eller rettere – jeg ”flyttede ind” en nat, for at sove på hans sofa. Overskægsfødsdagspoolfest, dans på toppen af en af Singapores højeste bygninger, dans i Marina Bay Hotel (det kendte hotel, der ligner det har et skib på toppen..), en fremragende (ud fra min bedømmelsesevne på daværende tidspunkt) 7-Eleven-opvarmet-ret og så sove... - et par timer. 4 timer senere og vi arrangerer at mødes med nogle couchsurfere, for at prøve at luske os op i poolen på Marina Bay. Oryx har en kopi af et hotelkort, som eftersigende skulle kunne lukke flere ind til poolområdet. Så skal vi bare derop.. En flok turister går mod elevatoren og her rykker vi smilende med. På 55 etage bliver vi dog slemt skuffede, da de nu kun lukker én mand ind per kort. Jeg fortryder, at jeg ikke lod de andre gå ned og tog et dyp i uendelighedspoolen, da jeg havde kortet, men valgte i stedet at gå på et andet hotel og en anden pool med de andre. Close, but no cigar.

Jeg har knap sovet i flyet fra Singapore til Dubai, og jeg føler mig lidt som et vrag. Ikke at jeg ser så ilde ud eller lugter af ådsel, men søvnen trækker min krop ned på et Stephen Hawking stadie (desværre har hjernen ikke vist særlige fremskridt). Det skal nu blive godt at sove i en rigtig seng – i gode gamle Vejle :)